Stråtag

Lørdag eftermiddag, og jeg sidder i min stue og sludrer med min veninde. Hun har så mange ting at fortælle mig om det nye hus, hun og hendes mand er ved at købe. De har længe ønsket sig at flytte væk fra København, men jeg havde altså ikke troet, at de ville flytte så langt væk, som det lyder til. Hun har en sjov måde at fortælle mig sine nyheder på. Det er, som om hun taler i gåder til mig. ”Det er ikke et hus med stråtag på Fyn, kan du gætte, hvad det er?” Jeg holder en kunstpause, og så siger jeg: ”Det er et parcelhus i Fredensborg!” Hun griner ad mig og siger, at det er det ikke. Jeg beder hende om at fortælle mig, hvad det så er. Hun begynder så at fortælle mig, at de har et landsted i Jylland i kikkerten. Det er et vidunderligt sted. Men der skal lægges mange kræfter i at få det gjort beboeligt. Det er faktisk en nedlagt gård. Det er lovligt at holde husdyr på grunden, som er kæmpestor. De overvejer at skrive under på købsaftalen i næste uge.

Masser af muligheder

Hun fortæller mig, at de har mulighed for at lave den gamle kostald om til kontor. De har også mulighed for at bruge laden, som skal have nyt tag som et kæmpe værksted. De har en intention om også at holde får og høns. Ikke noget med de helt store dyr, som fx køer eller heste. Det vil de ikke tage ansvaret for.

Reparation med strå

Hun snakker og snakker om huset. Hun er ret vild med det, kan jeg høre. Hun spørger mig, om jeg kan give hende nogle tips. De har brug for at finde folk til renovation af badeværelser og reparation af stråtag. Jeg giver hende nogle adresser og telefonnumre på blikkenslagere. Men den med stråtaget kan jeg ikke imødekomme.

For et par år siden flyttede min bedste veninde til Fyn. Hun havde fundet en sød kæreste, og de var vildt forelskede i et lille, idyllisk bondehus derovre. Det ligger lidt uden for Middelfart. Jeg har været der på besøg hos dem et par gange. Og de har virkeligt fået en masse km2 for deres penge.

Tækkemand fra Fyn

Første gang jeg besøgte dem, var de i fuld gang med at lede efter en tækkemand på Fyn. De havde virkeligt brug for at få lagt et nyt stråtag på huset. Det var fuld af mos og forskellige smådyr. Huset havde stået ubeboet i adskillige år. Ejeren var flyttet på plejehjem og alt, hvad de købte, stod som den dag han forladte huset. Der var meget skrammel, som skulle smides ud. Der var en del udgifter til at få renoveret badeværelser og køkkenet.

Haven, som hører til huset, var bare vidunderlig. Den tidligere ejer må have levet i den. Ikke i huset. Store blomsterbede, flotte frugttræer og bærbuske og en græsplæne, der mindede én om et tæppe af silke. Smuk og betagende. Som jeg skønnede det, ville det dog tage dem adskillige år at få huset gjort nogenlunde beboeligt, da jeg besøgte dem første gang.

Men her i sidste måned efter at have besøgt dem for anden gang blev jeg overrasket over, hvor mange ting de har nået at få gjort. Ikke kun havde de fået lagt et helt nyt stråtag på huset. De havde også fået sat badeværelserne i tiptop stand. Køkkenet var blevet slået sammen med spisestuen, så de har nu et fantastisk rum, hvor man både kan lave mad se fjernsyn lege med børn og bare være. Deres have ser bare lidt forsømt ud nu. Den der natur er vild. De får travlt med at bringe den tilbage til den stand, den var i, da de købte den.