London please

Jeg holder altså ikke til det længere! Jeg savner ham noget så forfærdeligt. Min kæreste. Han er det mest fantastiske menneske i mit liv. Sød og betænksom. Vi taler sammen dagligt via Skype, men det er jo ikke det samme som at være sammen. Vi har ikke set hinanden siden nytår. Eller jo, jeg tror, vi nåede at få en weekend sammen i begyndelsen af februar. Siden da har vi ikke kunnet være sammen på grund af Covid-19.

Han er i London

Han er bosat i London, og jeg bor her i Danmark. Og vi savner hinanden. Han siger, at håndteringen af krisen i Storbritannien har været helt forkert. Heldigvis er han ikke blevet smittet. Og han har overvejet at komme hertil og, så gå i karantæne frivilligt. Det har bare ikke kunnet lade sig gøre. Men nu, hvor det ser ud til, at der er ved at komme styr på tingene derovre, så er jeg ved at gå til af savn. Jeg ved godt, at det er en stor risiko at tage. Og jeg ved, at alle eksperterne her, landet fraråder det.

Billige billetter til London?

Men jeg overvejer faktisk at finde nogle billige flybilletter til London og så tage over til ham. Jeg ved, at han vil blive glad for at se mig. Min veninde synes, at jeg skal vente lidt længere, inden jeg springer ud i sådan et projekt. Som hun ganske rigtig siger: ”Nu har I holdt det ud i mere end 4 måneder, så kan I også klare det i en måned eller to til.”

Hvad ved hun om det? Ingenting. Hun har jo sin kæreste herhjemme. Hun aner ikke, hvor svært det er hele tiden kun at ses via Skype. Det er bare, som om at al intimitet og kærlighed forsvinder, når man taler via Skype. Ok, man kan da godt sig ”I love you”, men det virker bare så forretningsmæssigt. Og uanset hvad – nu er det eneste, jeg hører inden i: London Calling.