Investeringer

Egentlig er jeg ret imponeret over, hvor modige nogle mennesker er. De tør gøre ting, som jeg aldrig selv ville kaste mig ud i. Fx sådan noget som at sælge og købe aktier. Her, hvor jeg bor, har jeg opdaget, at der er mange, der gør det. Det er ikke store beløb, de handler med, men det er beløb, der er tilstrækkeligt store til at vælte en husholdnings økonomi, hvis det går galt. Et eller andet sted beundrer jeg dem. Et andet sted tænker jeg, at de har et gambler-gen, som jeg totalt mangler. Jeg ved, at mange af dem jeg kender, som laver den slags investeringer, følger med i samfundsudviklingen og tager deres beslutninger, baseret på, deres egne vurderinger. Men hvordan ved de, at det ene selskab er at foretrække frem for det andet? Hvordan gør de?

Banken har LEI kode

Mine investeringer sker via en bank, som har Lei kode, og som kan investere store beløb. Det gør, at jeg føler mig sikker på, at jeg ikke vil miste mine penge. Ja, jeg er måske konservativ i min tilgang til det. Men hvorfor skal jeg sidde og være nervøs, hvis jeg opdager, at en aktie falder i værdi? Det ville mine nerver ikke kunne holde til.

Jeg ser nogle af de bekendte, som selv handler, at de er bundet til deres computer, fordi de føler, at de skal følge med i aktiernes værdi. De sidder i timevis og analyserer, sælger, og køber. Det virker, som om at de deltager i et lotteri. Det ville jeg ikke kunne holde til. Men hatten af, for at de tør.

De penge, som jeg har investeret via banken, har givet mig et godt afkast. Jeg får en rapport fra min bank hvert kvartal. Jeg kan godt se, at jeg ikke får så stor gevinst som jeg, måske kunne have fået, hvis jeg valgte at investere mere aggressivt. Men alt i alt, så er jeg tilfreds. Det handler jo ikke om, at jeg skal overleve. Det handler om, at investeringen skal bruges til ting, som jeg ellers ville karakterisere som ren overflod og luksus.

LEI registrering

På den der rapport fra banken skriver de, hvor meget jeg har investeret for, hvad investeringen er værd, og de rapporterer også om gebyrer, jeg har betalt. Det kan fx være, at jeg skal betale gebyr for overførsel af penge til en anden valuta, eller det kan være gebyr til dækningen af bankens Lei registrering, som åbenbart skal, fornyes hvert år. Gebyrer er naturligvis ikke sjove at betale, og jeg kan da også se, at de stiger år for år. Men jeg bliver jo ikke yngre og set i forhold til gevinsten, jeg får, så er gebyrerne en bagatel. Så kort sagt: For at holde mit hoved koldt og mit sind roligt har jeg valgt at investere via et stort pengeinstitut. Hidtil har det kun givet positive resultater for mig. Og jeg er fast besluttet på, at sådan vil jeg fortsætte.

Jeg skal ikke sidde og være bekymret og nervøs, hvis jeg mister penge på en enkelt aktie. Det håndterer banken for mig.