Et nyt whiteboard

Det hænder, at min kone kommer i forårshumør. Og så skal der laves om på møbleringen i huset. Og jeg er alvorligt bange for, at hun er ved at planlægge sådan et projekt igen. Jeg fandt nemlig en indkøbsliste på køkkenbordet i morges. På den stod der: Nøgleskab, opslagstavle med magneter, maling, skohylde. Hvorfor egentlig ikke kigge på whiteboards i stedet for en almindelig opslagstavle?

Vi skal gøre noget

Det signalerer jo, at vi skal have gjort noget ved entreen i huset, synes jeg. Men jeg er ikke helt sikker på det. Måske er det køkkenet og bryggerset, der står for tur. Det håber jeg virkeligt ikke. Det vil betyde store udgifter til hårde hvidevarer. Det er jeg overbevist om. Og selvom jeg har indset, at vaskemaskinen ikke har den kapacitet, vi har brug for, så vil jeg gerne undgå store udgifter i dette forår. Vi har jo besluttet, at vi skal have sat en varmepumpe op, og det i sig selv er en ret stor udgift. Også selvom vi har fået et lån på rimelige vilkår. Og vi kan jo også bruge håndværkerfradraget. Men alligevel. Ikke flere store udgifter.

Skal have det sagt til hende

Hvordan skal jeg få det sagt til min kone? Hun har ikke nævnt noget om de hårde hvidevarer, vi har, men hvis det er køkkenet og bryggerset, der skal indrettes, så må det blive ved opslagstavlen og malingen. Ikke nogen nye maskiner og heller ikke et nyt spisebord.
Min viv er ved at lave den friske juice til os. Det er sådan et ritual, vi har hver morgen. Hun er som regel den, der vågner først. Når hun så har været i bad, laver hun vores juice. Den består af grøntsager og frugt. Det er faktisk helt fint at få om morgenen. Som hun siger, så er det en god måde at starte dagen på. Og en god måde at få nogle af de her 6 om dagen, som man skal have. Men her til morgen kan jeg se, at hun ikke er helt tilfreds. Hun spørger mig, om jeg har set hendes huskeseddel. Det har jeg. Jeg spørger hende om, hvilket rum hun vil have lavet om i.

Hvilke rum er det denne gang?

Hun kigger på mig og siger, at vi skal have gjort noget ved køkkenet og bryggerset. Jeg tager imod glasset med juice, som hun rækker mig. ”Hvor meget vil du have lavet om på? Jeg så, du har skrevet maling og skohylde.” ”Ja, men listen er ikke færdig. Jeg skal huske at have skrevet ’nyt armatur til køkkenvasken’ på den.” Det løber koldt ned ad ryggen på mig. Nu kommer det. Jeg bliver nødt til at fortælle hende, at vi ikke får råd til nye hvidevarer.

Jeg rækker hende listen. Jeg har lagt den under et reklame-blad, der ligger på køkkenbordet. Tavshed. Der sker ikke noget. Der kommer ikke nogen spørgsmål om Miele eller Siemens hårde hvidevarer. Hun kigger på mig. ”Bare rolig, jeg skal ikke have ny opvaskemaskine, hvis det er det, du tænker på. Vi har jo nok med den varmepumpe. Så jeg tænkte, at vi bare nøjes med at give køkken og bryggers et god gang maling og frisker op med armatur i køkkenet og så nogle få andre småting.”