Erstatning til patienter

Min svigerinde har gigt. Det bevirker, at hun ofte har meget ondt i ryggen. Det er synd for hende, og jeg er imponeret over, hvor positivt hun ser på livet. Var det mig, ville jeg sikkert være en pest at leve sammen med. Men hendes og min brors ægteskab er godt. De har i mange år kæmpet med hendes sygdom. Hun har længe taget en masse medicin, som har bevirket, at hendes immunforsvar er meget nedsat. Her for godt et år siden fik hun så noget ny medicin. Det er noget medicin, som lægerne mente, ville kunne tage flere af hendes smerter. De ville dog gerne se hende til regelmæssige tjeks. Så hun gik troligt til tjek hver 14. dag.

Natten over

Det indebar, at hun skulle overnatte på sygehuset, så de kunne måle og veje alt på hende. Under én af de indlæggelser fik hun en infektion. Lægerne blev naturligvis bekymrede. Hun blev flyttet til en anden afdeling op sygehuset, og hun fik antibiotika. De beholdt hende på sygehuset i nogle dage, hvorefter hun blev udskrevet. Hun kom hjem til sin familie. Men der gik ikke ret lang tid, førend det stod klart, at hun ikke var helt den samme, som hun plejede at være. Det var, som om hun ikke helt kunne huske ligeså godt som sædvanligt. Og hun er et af den slags mennesker, der normalt kan huske alt. Flere undersøgelser viste, at den infektion, hun havde fået på sygehuset ikke var blevet bekæmpet helt. Du ved sådan med klæbehjerne. Hun kom til undersøgelse igen, og det viste sig, at hun havde udviklet en byld i hjernen, som bevirkede, at hun ikke kunne huske.

Advokat i Odense hjalp

Min bror blev gal på plejepersonalet. De må have vidst, at hun havde et nedsat immunforsvar og derfor skulle have været mere påpasselige med den antibiotika. de gav hende. Han mente, at hun ikke havde fået tilstrækkelig hjælp. Han fandt en advokat i Odense – nemlig Jensen, som han bad om at hjælpe hende, så hun kunne få patienterstatning for sine skader. Hendes svage immunforsvar var ikke stærkt nok til at bekæmpe infektionen – selvom hun fik antibiotika. Advokaten ville gerne hjælpe hende. Han mente at kunne se, at lægerne ikke havde kigget grundigt nok på hendes sygdomshistorie. Han mente, at de burde have taget højde, for at hun i forvejen havde et nedsat immunforsvar, og at de derfor ikke har doseret medicinen, hun fik rigtigt. Sagen nåede frem til Patienterstatningen, som faktisk var enige med advokaten.

Begrundelsen

Deres begrundelse for at tilkende min svigerinde erstatning var, at det ikke er rimeligt, at hun udviklede en byld i forlængelse af den medicinske behandling, hun får. Så min brors handling var den eneste rigtige. Det var fornuftigt af ham at kontakte sin advokat. Ellers ville hun ikke have fået erstatning for den urimelige behandling.

Heldigvis har hun det godt i dag. Det har taget meget lang tid for hende at komme sig over det forlængede sygdomsforløb. I mellemtiden har hun også fået en anden medicin for sin gigt. Det er en helt nyudviklet medicin, som tager de fleste smerter, men som ikke kræver, at hun skal tjekkes så ofte.