Brug for værktøj

Min søn og jeg har gang i et stort projekt ude i mit værksted. Vi er ved at reparere et gammelt egetræsbord, som vi fandt på et loppemarked. Det skal være vores nye spisebord, og det bliver flot. Jeg fatter ikke, hvorfor dem, der ejede det, ville skille sig af med det.
Det er et smukt bord med et par skuffer under bordpladen. De binder, og vi er ved at lave nogle nye, som vil klæde bordet. Vi har slebet bordet, så ridser og skrammer er fjernet, og vi har sæbet og vokset det, så det fremstår næsten som splinternyt. I bedste ’Bonderøvs-stil’.

Elværktøj

Min dreng, som er 5 år, er meget interesseret i alle de stykker el-værktøj, vi har brugt: En sliber, som man kan skifte sandpapir på, en skruemaskine og en boremaskine. Men han er nu sød til at holde nallerne væk, når jeg siger, at han ikke må røre.
Lige nu er vi ved at slibe træstykkerne på skufferne. Han sidder med et stykke sandpapir i hånden og sveder over det. Helt fordybet i sin mission. Og han viser mig gang på gang, hvor langt han er kommet. Jeg er stolt af ham. Knægten har sans for det. Og tålmodigheden. Han bliver en god håndværker, håber jeg. Det er altid godt at kunne bruge sine hænder fornuftigt. Det sparer en for en masse udgifter til professionelle.

Elsker at pusle

Selv har jeg i mange år været glad for at kunne lave nogle projekter selv. Det er rart at se et projekt komme til verden trin for trin. Ok, det har kostet mange timer, og jeg har da lavet mange fejl. Men jeg har lært af mine fejl, og nu er jeg da en habil tømrer. Jeg kan godt bygge et nyt køkkenbord eller en reol. Projektet med spisebordet er sjovt. Det er lidt anderledes. Sådan lidt ovre i restaureringsgenren. Vi er nået dertil, hvor den ene skuffe er klar til at blive limet sammen. Jeg skal have limet siderne for- og bagkanterne helt vinkelret på hinanden. Derefter skal den sættes i skruetvinger, indtil limen er fuldstændig tør. Først da, kan jeg skrue dem sammen. Det kræver lidt snilde at få hver kant til at sidde helt tæt, og fuldstændigt præcist, men med en hjælpende hånd fra min søn, går det. Han er god til at holde på ting, uden at de ligesom flytter sig, fordi han ikke koncentrerer sig om opgaven.

Et løfte

Jeg har lovet ham, at han selv må vælge, hvilken skuffe der skal være hans, når vi er færdige. Han kan godt lide at gemme noget af sit legetøj i vores køkkenskuffer. Af en eller anden grund. Måske fordi det er det rum, hvor vi opholder os mest, når hele familien er samlet. Her bliver leget lavet mad, spist, diskuteret og hygget.

Det er et kæmpekøkken. Stuen bruger vi faktisk ikke længere. Kun når børnene er lagt i seng, og vi slapper af efter en lang dag med tusindvis af pligter – og så er det kun, hvis vi kan holde os vågne, eller vil se en film.