10. klasse

Det er bare så fedt at være tilbage på skolen igen. Jeg har haft det svært med at være hjemme hos mine forældre, mens vi har været i lock down. De skændes stadig om alle mulige bagateller. Så har den ene glemt et eller andet. Så er det den andens tur til at bruge hjemmekontoret. Så kan de ikke blive enige om, hvordan glassene skal placeres i skabet. Rent ud sagt: Uudholdeligt at høre på. Det undrer mig faktisk, at de ikke bliver skilt. Men jeg har også tænkt på, at det er deres måde at udtrykke deres kærlighed overfor hinanden.

Ven fra efterskolen

Den tanke er godt nok ikke min egen. Det var en af mine venner fra efterskolen, som jeg blev sendt hjem fra, som sagde det. Hun er en klog pige, og hun ser altid, tingene på en lidt anderledes måde. Hun sagde det til mig en dag, hvor jeg fortalte hende om, hvorfor jeg havde valgt at komme på efterskole. Vi var faldet i snak, og det var nemt at tale med hende. Hun er sød. Ikke sådan en dåse, der bare kan tale om makeup og neglelak. Jeg må sige, at jeg ikke havde tænkt i den bane. Men jeg tror faktisk, hun har ret. Når mine forældre skændes om bagatellerne, så er det deres måde at sige til hinanden, at de elsker hinanden. De er jo ikke de mest udfarende mennesker. De viser ikke deres følelser.

Følelser i handlinger

Det her med at vise følelser har jeg faktisk lært, at det kan man godt. Man kan udtrykke dem med ord. Men man kan også godt vise dem med en handling. Fx da vi fik besked på, at vi skulle tage hjem fra efterskolen, gav jeg hende pigen der, et kram. Ikke fordi jeg er forelsket i hende eller sådan. Bare fordi jeg ville vise hende, at jeg sætter pris på at tale med hende.

Efterskolens 10. klasse er bedst

Vi går i samme klasse og i klassen har vi udviklet et slogan: ”Efterskole 10. klasse er det bedste.” Vi skriver det overalt: På bøger, på mails vi sender, på posts vi laver på Facebook. Det er ret sjovt at se. Så nu, hvor jeg ikke har set en eneste ven eller kammerat i de sidste 2 måneder, er jeg glad. Da de ringede for mere end 3 uger siden og sagde, at vi starter undervisningen igen på skolen, blev jeg bare superglad. Det bliver superfedt at komme tilbage til skolen.

Det bliver fedt at snakke med den pige igen, hvis hun altså også kommer tilbage. Jeg glæder mig især til at fortælle hende, at hun har ret. Når mine forældre skændes, er det ikke, fordi de hader hinanden. Det er, fordi det er den måde, de viser deres følelser på.

Jeg er meget nysgerrig efter at få at vide, om hun har haft den samme erfaring med sine egne forældre. Og jeg har tusindvis af spørgsmål, jeg gerne vil stille hende. Vi taler jo godt sammen, og jeg lærer meget af hende. Jeg håber, at hun også glæder sig til at se mig igen. Og helt uden drama, du!